Hvor langt skal SKAT gå i kampen mod skattely?

I disse dage er pressen fuld af historier om, at SKAT har ignoreret muligheden for at få udleveret lister over danskere, som har skjult formuer i skattely i Schweiz. Hverken skatteministeren eller SKAT´s direktør kan forstå hvordan det er gået til, og vil straks forsøge at indhente det forsømte.

Læs f.eks. omtalen i Politiken her: Gå til artiklen

Men hvordan kunne det gå til? hvad er forhistorien? En bankansat i den schweiziske afdeling af banken HSBC har i strid med loven stjålet oplysningerne fra banken, og tilbudt dem til skattemyndighederne i forskellige lande. Man kunne måske med lidt god vilje kalde ham en whistleblower. Men det viste sig hurtigt, at han (også) handlede for egen vindings skyld, idet han solgte listerne for større millionbeløb. Han var oven i købet formentlig inspireret af en tidligere ansat i en bank i Lichtenstein, der scorede 5 mio.EUR ved at sælge tilsvarende oplysninger til Tyskland.

Muligheden for at få fat i listen skabte et dilemma for skattemyndighederne, skal man jagte skattesnydere med alle midler, herunder at købe hælervarer eller mener man, at der er grænser for hvor langt man skal gå, f.eks. at man i kampen mod lovbrud ikke vil medvirke til eller drage nytte af andre lovbrud?

I et retssamfund skal myndighederne håndhæve loven og straffe dem, der begår lovbrud, det er meget vigtigt for at samfundet ikke falder fra hinanden. Men det er mindst lige så vigtigt, at vi sætter grænser for myndighedsudøvelsen og at disse grænser bliver vogtet (og her har pressen en vigtig rolle). Uanset at det måske kunne medvirke til at opklare flere forbrydelser, så undlader vi at bruge tortur, vi har skrappe krav for brug af vidtgående indgreb mod privatlivets fred, som f.eks. telefonaflytning og ransagning mv. Det er også utænkeligt, at vi selv i skattelysbekæmpelsens hellige navn tillader SKAT, at lave en specialenhed, der skal bryde ind i udenlandske banker for at sikre de ønskede oplysninger f.eks. via en særlig hackergruppe. Så hvis vi ikke vil tillade dette, hvorfor vil vi så tillade at SKAT får adgang til stjålne oplysninger, er hæleren ikke lige så god som stjæleren?

Sagen handler ikke ”bare” om bekæmpelse af skattely, den handler også om hvilket samfund det er, vi ønsker at leve i.

Læs her om den diskussion dette dilemma skabte i Tyskland: Gå til artiklen

Formueskattekursen afskaffet

Regeringen har lukket muligheden for at anvende formueskattekursen ved værdiansættelse af unoterede aktier. Det skyldes, at regeringen er blevet opmærksom på, at formueskattekursen i nogle tilfælde giver en lavere beregnet værdi end den faktiske markedsværdi.

Det burde ikke kunne overraske nogen, at formueskattekursen kan give en lav værdi. Formueskattekursen er et forsøg på en skematisk værdiansættelse. Enhver formel til beregning af værdi af aktier mv. vil give skæve resultater i den ene eller den anden retning. Der findes ikke en perfekt formel.

Formueskattekursen har altid været kendetegnet ved, at den ofte gav beregnede værdier, der var lavere (og ofte en hel del lavere) end den faktiske markedsværdi, hvilket oprindeligt har været tilsigtet, da det oprindelige hovedformål var at den skulle bruges til at opgøre grundlaget for beregning af formueskat, og hvis formlen ofte gav for høje værdier risikerede man at begrave systemet i klagesager (hvilket man i øjeblikket ser med et andet forsøg på skematisk værdiansættelse af ejendomme til brug for ejendomsbeskatningen).

Siden afskaffelsen af formueskatten har formueskattekursen primært været brugt til værdiansættelser i forbindelse med generationsskifter. I udgangspunktet medfører en for lav værdiansættelse i forbindelse med et generationsskifte, at et generationsskifte i praksis kan gennemføres, og den skattemæssige effekt er i praksis en slags succession, hvor den latente avance overdrages til næste generation, der overtager forpligtelsen til at betale avanceskat, hvis aktierne senere sælges til markedsværdi. Så udover en periodeforskydning består provenutabet primært af en lavere gave- eller boafgift. Hvis modtageren af aktierne bor i udlandet så mister Danmark også provenuet af skatten af en eventuel fremtidig realisation af avancen.

At formueskattekursen kan give den slags resultater har i mange år været kendt af alle, der beskæftiger sig bare lidt med skat og værdiansættelser, og i mange tilfælde har det medvirket til at fremme generationsskifter, mod en vis udskydelse af skattebetalingen, mens der i enkelte tilfælde har været tale om meget store besparelser. Nu bliver muligheden lukket for alle, hvilket giver anledning til at overveje, om den lovbestemte adgang til succession er god nok til at muliggøre de ønskelige generationsskifter.